25 FACTS ABOUT ME – WRITTEN BY MY BROTHER

55

Nedenfor kan du læse 25 facts, som du (måske) ikke vidste, om mig. For at få en lidt anden vinkel på et personligt indlæg, har jeg fået min bror til at færdiggøre 25 sætninger, som jeg er påbegyndt:

Cecilie kan godt lide sol, sommer og varme – hun elsker at ligge og solbade på stranden.

Cecilie vil gerne møde ham, der spiller Neal i White Collar. Hun synes, han er SÅ lækker.

Cecilie har en svaghed for lækre, mørkhårede fyre.

Cecilie kunne aldrig finde på at gøre noget halvhjertet.

Cecilie hader, når folk lyver og skaber falske rygter.

Cecilie har en vane med at smage med næsen – hun lugter til stort set alt mad, før hun smager på den.

Cecilie kan ikke lide tanken om rod og uorden.

Cecilie er dårlig til at rydde op efter sig selv, når det ikke er på hendes eget værelse.

Cecilie elsker at hade junk food.

Cecilie undervurderer tit hvor lang/kort tid hun har, hvis hun skal nå noget til et bestemt tidspunkt.

Cecilies største frygt er, at internettet går ned, så hun ikke kan være online på diverse sociale medier og på bloggen eller, at hun taber sin telefon i toilettet.

Cecilie siger alt for ofte “LOL” eller “fnygge”.

Cecilie bliver irriteret, når hun bliver kildet, drillet eller ikke får sin vilje.

Cecilie elsker at lave om på sit værelse – jo flere gange om ugen, jo bedre.

Cecilie drømmer om at komme til at bo i en stor herskabslejlighed og få en stor Range Rover.

Cecilie bliver tit mødt med kommentaren “Åh, hvor har du flot og langt hår! Hvordan gør du?”.

Cecilie frygter at skulle starte på kørekort.

Cecilie prioriterer lektier og blog fremfor en bytur.

Cecilies værste madoplevelse er en gang, hvor hun tager en bid af en lakselasagne i troen om, at det var en almindelig lasagne – hun kan ikke fordrage fisk.

Cecilie vil gerne opleve en ferie til Maldiverne.

Cecilie ville aldrig spise muslinger og andre skaldyr.

Cecilie kan absolut ikke finde ud af at åbne poser med müsli, slik, chips, osv.

Cecilie har en dårlig vane med at lade døren stå åben under toiletbesøg.

Cecilie skal altid underholdes i telefonen, når hun er på vej hjem fra skole eller lignende.

Cecilie er den dejligste søster.

MORE THAN JUST A BLOGGER

tumblr_nyfaimOk3m1s4bffoo1_500 kopi

Udadtil kan det måske godt virke som om, at alt er én stor leg for os bloggere. Vi får sponsoreret lækre ting og har vores hobby som arbejde. Der er opstillet et fint glansbillede, men det står absolut ikke til mål for virkeligheden. Vi har, som alle andre, perioder i vores liv, hvor vi føler os mere udfordret end godt er. Personligt har jeg udfordringer med alt fra selvværdsproblemer, veninder, skole, krav, stress til negative tanker. Sandheden er, at livet ikke altid er lige let – heller ikke som blogger, hvad enten I tror det eller ej.

I vinterperiodenerne er jeg generelt bare ikke det gladeste menneske på jorden. Måske kender I det fra jer selv? Jeg har det personligt langt bedre, når der er lyst og solen skinner. Herudover har jeg i længere tid skullet deale med nogle problemer, som ikke er blevet løst. Jeg har derfor været nødsaget til “bare” at komme videre – det er dog lettere sagt end gjort. Jeg har dage, hvor jeg føler mig nedtrykt, handlingslammet og energiforladt, hvilket nok bunder i ovennævnte samt, at jeg i den grad er blevet svigtet og udnyttet af nogle, jeg troede var veninder. Selvom jeg har et godt bagland, der lytter og støtter mig i at tænke positivt, kan jeg til tider sidde tilbage med følelsen af at stå alene.

I samfundet ses der en tendens til, at man stiller uendelig høje krav og sætter “uopnåelige” mål samt stræber efter det ypperste. Dette kan i værste fald resultere i stress og depression, hvilket jeg selvfølgelig vil gøre alt for at undgå, selvom det kan være svært. Mit hjerte brænder for blogging, men nogle gange sætter mine udfordringer lidt en stopper for dette, da det kan være svært for mig at levere, når jeg føler mig presset på flere fronter. Jeg må nok også erkende, at jeg tit får sat mig for mange gøremål for dagen, hvilket gør mig yderligere presset. Herudover kan jeg i perioder have svært ved at indfri mine egne (og andres) forventninger både rent skole-, veninde- og blogmæssigt, da der bliver flere og flere opgaver at løse. Specielt på blogfronten er det dejligt, når der er mere at lave, men hvis der er store afleveringer samtidig, kan det desværre også gå hen og blive en stressfaktor for mig. Selvom jeg føler, at kravene udefra er høje, må jeg nok erkende, at størstedelen kommer fra mig selv.

Dette indlæg skal ikke forstås som en klagesang. Jeg vil blot gøre jer opmærksom på, at jeg ikke bare er en blogger, der sidder bag skærmen og skriver, men et menneske ligesom jer andre! Jeg er langt fra fuldendt, men heldigvis har jeg livet foran mig til fortsat at lære og få erfaringer.

PREJUDICES AGAINST BLOGGERS

tumblr_ntlpphdnok1rulg6zo1_500

Jeg har herunder opstillet nogle af de fordomme man, som blogger, kan blive mødt med på sin vej:

1. Bloggere er overfladiske, selvoptagede og har nok i sig selv. Jeg er enig i, at vi kan virke overfladiske og selvoptagede, idet vi overvejende beskriver de positive ting, der sker i vores liv samt viser nye køb og billeder af os selv. Jeg forsøger dog bedst muligt at give noget af mig selv og min personlighed – netop for ikke at fremstå overfladisk. Jeg forsøger desuden at være så ærlig som overhovedet muligt. Dog skal vi bloggere altid have in mente, at det vi offentligører på vores blogs, altid vil være tilgængeligt, hvilket gør, at vi ikke altid kan være 100 procent ærlige og derfor ofte kommer til at fremstå som et glansbillede. Dette er absolut ikke min hensigt, faktisk vil jeg gerne give jer det mest retvisende billede af, hvordan jeg er og hvordan mit liv er skruet sammen. Måske er det selvoptaget at have en blog, der omhandler ens liv, men ikke desto mindre er det, for mig, en måde, hvorpå jeg kan udtrykke mig, dele mine tanker og inspirere.

2. Bloggere laver ikke andet end at gå på cafe. Jeg er personligt meget nærig og går ikke særlig ofte på café. Men, hvad er der egentlig også galt i at være social og hygge sig med en god veninde over en kop kaffe?

3. Den udelukkende grund til, at bloggere blogger er for at få gratis ting. Jeg kan kun tale for mig selv her, og dette var bestemt ikke med i mine overvejelser, da jeg som 12-årig startede min blog. Hvorvidt bloggere, der starter i dag, har denne hensigt, kan jeg selvfølgelig ikke udtale mig om. Det er dog en kendsgerning, at virksomheder i dag bruger bloggere til at brande sig mod gaver og honorarer – dette kan altså sidestilles med et arbejde, hvor man får løn.

4. Bloggere er snobbede og forkælede. Snobbede bare fordi vi er bloggere? Hele ens personlighed kan ikke udtrykkes gennem de tekster og billeder, bloggeren ligger ud. Derfor mener jeg ikke, at nogen kan udtale sig om, hvorvidt bloggere er snobbede uden at have personligt kendskab til dem. Personligt føler jeg mig ikke selv mere værd end andre og synes selv, at jeg er meget nede på jorden. Jeg kan godt se, hvorfor nogen skulle synes, at bloggere er forkælede, idet vi får sponsoreret ting i ny og næ. Men her vil jeg lige pointere, at der ofte fra giverens side er en forventning om gode indlæg til gengæld, hvilket der ligger megen tid og arbejde i.

5. Bloggere får penge for alle indlæg, der ligges ud. Dette er langt fra tilfældet, men vi får indimellem tilbudt jobs, hvor vi skal skrive om specifikke ting, hvilket vi får honorarer eller ting for.

6. Bloggere blogger for at blive set. For mit vedkommende blogger jeg ikke for at blive set. Jeg blogger, fordi jeg rigtig godt kan lide det, og fordi det er en måde, hvorpå jeg kan udfolde mig kreativt – at der så er fulgt positiv respons og anerkendelse med er selvfølgelig bekræftende og motiverende, men det er ikke den primære grund til, at jeg blogger.

Jeg synes, det er ærgerligt, at bloggere bliver sat i bås på denne måde, da vi alle er forskellige. Personligt synes jeg, at det er en rigtig kedelig egenskab at være fordomsfuld og have en stereotyp forståelse. Hvorfor dømme og have en mening på forhånd? Verdenen ville blive til et SÅ meget bedre sted at være, hvis bare vi alle havde et åbent sind overfor nye mennesker og, hvis vi kun udtalte os om ting, vi ved noget om.

MY NEW YEAR RESOLUTIONS

092cd58b4f12dc528bb9709cf21ef891 kopi

Jeg har gjort mig mange tanker om, hvad jeg gerne vil blive bedre til, og da vi netop er gået ind i et nyt år, har jeg, som så mange andre, lavet en liste med nytårsforsæt, jeg mener er realistiske og som skal hjælpe med at gøre hverdagen lettere. Jeg har egentlig aldrig været den, der laver nytårsforsæt, da jeg hellere synes, at man skal få gjort noget ved udfordringerne, når de opstår istedet for at udskyde dem. I år har jeg dog gjort en undtagelse. Mine nytårsforsæt skal fungere som en reminder på de mål og visioner, jeg har sat mig for året.

I 2016 vil jeg gerne:

1. Blogge noget mere. Jeg elsker at blogge, men nogle gange er tiden bare ikke til det, når jeg også har studie ved siden af. Derfor vil jeg gerne blive bedre til at planlægge noget mere, så jeg ved, hvad der skal udgives og hvornår. På den måde tænker jeg, at jeg vil kunne få det til at køre rundt og passe skolen såvel som bloggen.

2. Udleve ambitioner om at skabe. Jeg har rigtig mange gode idéer og tegner meget – dog kniber det lidt med at få idéerne ført ud i livet. Dette er også en ting, jeg gerne vil arbejde på.

3. Lære at stole på folk. Jeg vil gerne lære at stole noget mere på dem, som er omkring mig, da der egentlig ikke er nogen grund til at tvivle på mennesker, der ikke har gjort mig ondt, dog har jeg tidligere svigt og tillidsbrud i baghovedet, hvorfor dette kan være svært.

4. Blive bedre til løbende at få ryddet ud i garderoben. Jeg har rigtig meget tøj hængende, som jeg ikke får brugt. Desværre er jeg noget af en samler, og har derfor til tider svært ved at skille mig af med mine ting, da jeg nok et eller andet sted har et tilhørsforhold til disse.

5. Være mindre perfektionistisk end jeg er nu. Perfektionisme er en ting, der fylder rigtig meget i min hverdag – også lidt for meget. Det medfører, at jeg bruger alt for lang tid på mine ting, da jeg ønsker, at alt, hvad jeg laver skal være perfekt. Jeg vil derfor gerne kunne indse, at det ikke altid kan blive perfekt – der vil således altid være noget, som jeg ikke er tilfreds med. Jeg skal derfor “bare” blive bedre til at sige “pyt”.

6. Hvile mere i mig selv, ikke være så selvkritisk og tro på, at jeg godt kan. Jeg har så høje krav til mig selv og er meget selvkritisk, hvilket nok også gør, at mennesker omkring mig føler, at de skal leve op til mine høje krav, hvilket bestemt ikke er tilfældet. Der er jo i virkeligheden ingen, der er perfekte så, hvorfor ikke bare lære at hvile i og elske sig selv.

7. Komme afsted til træning. En klassiker, men ikke desto mindre er denne med på listen, da jeg ved, at det giver mig energi og glæde, når jeg har været fysisk aktiv.

8. Lade være med at tænke mere over tingene end højst nødvendigt. Jeg har altid tænkt utroligt meget over tingene, store som små, og det er en ret stor belastning i hverdagen. Derfor vil jeg gerne blive bedre til at kunne ligge de ting på hylden, der ikke er værd at tænke så meget over.  

9. Blive bedre til at gøre tanke til handling. Jeg skal ikke holde mig tilbage for at gøre/sige noget, jeg gerne vil, hvis årsagen er, at jeg er bange for ikke at slå til eller at fejle.

10. Lade være med at stresse så meget. Jeg skal lære at fokusere på én ting ad gangen, og ikke tænke på, hvad der kommer næst. Jeg skal i det hele taget blive bedre til at være i nuet.

11. Være mere overbærende i forhold til folk og hvad jeg ser og hører omkring mig. Jeg vil gerne blive bedre til at tolke, hvad jeg ser og hører mere positivt og ikke tage ting så personligt. Herudover ikke at lade mig påvirke af, at andre omkring mig har en dårlig dag.

12. Fokusere mere på de gode ting, der sker fremfor de dårlige. Jeg har en tendens til at lade de dårlige hændelser, der indimellem forkommer, overskygge de gode ting i livet. Dette på trods af, at der er overvægt af positive ting i min hverdag.

13. Blive bedre til at tage kontakt og pleje mine relationer. Jeg har altid godt kunne lide at være alene og haft et stort behov for at være mig selv. Dog kan jeg også rigtig godt lide at være social med andre og synes, at det giver mig en helt anden energi, hvorfor jeg blandt andet skal blive bedre til at tage kontakt og pleje mine venskaber.

14. Lade være med at lade mig irritere over bagateller. Jeg vil have fokus på det, jeg kan påvirke/ændre og som betyder noget. Samtidig vil jeg blive bedre til at lade dét ligge, som ikke betyder noget eller betyder mindre i det hele store.

Det blev til ret mange nytårsforsæt, som alle overlapper hinanden mere eller mindre og passer til der, hvor jeg er i livet lige nu. Hvad har I af mål og vissioner for 2016, og kan I nikke genkendende til nogle af de ovenstående punkter?

YEAR 2015

IMG_9730

Med starten på et nyt år følger selvfølgelig en opsummering af det forgangne år. 2015 var året, hvor jeg:

1. Oplevede New York igen og lavede en city guide – læs den lige her. 2. Gennemgik en stilmæssig forandring. 3. Erhvervede mig mit dyreste eje, nemlig min Chanel 2.55. Find indlægget om min baby her. 4. Cyklede til Berlin. 5. Var på et 3-dages ophold på Vallekilde Højskole, som gav mig tanker om at tage på højskole med design som hovedfag efter handelsskolen. Det var også en åbenbaring, som gav mig blod på tanden til at skabe. Læs om min oplevelse her. 6. Fik en masse gode samarbejder. 7. Fik gjort mit værelse mere hyggeligt. Se billeder fra mit værelse her. 8. Havde meget fokus på skolen og nåede halvvejsmilepælen i mit studie. 9. Tilbragte julen med min svenske del af familien på et smukt slot i Gällivare. Læs om min jul i indlægget her. 10. Havde mange udfordringer på det personlige plan. 11. Fik nye venskaber. 12. Havde kritisk sygdom tæt ind på livet. 13. Besøgte mit andet hjem, vores lejlighed i Tyrkiet, to gange. 14. Havde flere hyggelige stunder med veninder til spisning og hygge.

Jeg er fuld af forventning til 2016 og håber, at året byder på en masse positive oplevelser. Samtidig vil jeg også benytte lejligheden til at takke jer læsere for at have fulgt med på bloggen og håber, at I fortsat vil kigge med her i det nye år.